Forside Nyheder Lynscoringer får Laudrup tilbage på sejrskurs

Lynscoringer får Laudrup tilbage på sejrskurs

Lynscoringer får Laudrup tilbage på sejrskurs

Lige nu læser andre

Fyringen af Paolo Di Canio og ansættelsen af Gustavo Poyet havde ingen umiddelbar effekt for Premier Leagues bundprop, Sunderland, som lørdag gæstede Swansea.

Michael Laudrups mandskab vandt hele 4-0 trods en målløs første halvleg, og sejren blev sikret med tre mål inden for syv minutter i anden halvleg.

Gæsternes Phil Bardsley bragte med et selvmål Swansea foran 1-0 efter lidt under en times spil, og kort tid derefter gjorde Jonathan de Guzman det til 2-0.

Det var i første omgang Jonathan de Guzmans hjørnespark, der ramte Bardsley, så bolden gik i mål til 1-0, inden Laudrups hollandske midtbaneprofil scorede til 2-0 på et langskud. Inden da havde uheldige Bardsley faktisk ramt træværket for udeholdet.

Læs også

Efter 2-0-scoringen gik der ikke lang tid før, at Wilfried Bony på et straffespark kunne bringe Swansea foran 3-0.

Spektakulære syv minutter på Liberty Stadium, hvor en chancefattig første halvleg ikke indikerede så mange mål i opgøret. I slutfasen scorede Chico til 4-0.

For Swansea er sejren vigtig efter to nederlag i træk. Laudrups hold bevæger sig lidt væk fra nedrykningsstregen og op i det meget tætte midterfelt.

Sunderland derimod har direkte kurs mod den næstbedste række med blot ét point i otte kampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK