Forside Nyheder Mål i overtiden sender Cordoba i Primera Division

Mål i overtiden sender Cordoba i Primera Division

Mål i overtiden sender Cordoba i Primera Division

Lige nu læser andre

Den spanske fodboldklub Cordoba er klar til den bedste spanske fodboldrække. Det står klart, efter at holdet spillet 1-1 ude mod Las Palmas i returopgøret om at rykke op i Primera Division.

Cordoba vandt samlet oprykningsfinalen på reglen om flest scorede mål på udebane, da den første kamp var endt 0-0.

Det var på et mål tre minutter inde i overtiden, at Cordoba fik skaffet sig adgang til det fineste selskab i Spanien. Ulises Davila stod for den afgørende scoring i de døende minutter af kampen.

Det er første gang siden 1972, at Cordoba er at finde blandt de bedste spanske fodboldklubber.

Læs også

Midtbaneveteranen Antonio Apono havde bragt Las Palmas foran med 1-0 efter 48 minutters spil, da han udnyttede en fejl af den tidligere spanske landsholdsspiller Raul Bravo, og den stilling holdt i næsten hele kampen.

Ud over Cordoba er de tidligere spanske mestre Deportivo La Coruña og baskerne Eibar også rykket op. Nedrykkerne blev Betis, Osasuna og Valladolid.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK