Måling: 53 procent af skotterne vil bevare unionen

En frisk meningsmåling, mens skotterne torsdag stemmer om uafhængighed eller ej, viser 53 procents opbakning til at bevare unionen med Storbritannien, mens 47 procent foretrækker et uafhængigt Skotland.

Målingen er fra Ipsos Mori og foretaget for avisen Evening Standard.

Det fremgår af målingen, at fire procent af de, der er sikre på at ville afgive deres stemme, endnu ikke har besluttet sig for, hvor de vil sætte krydset.

Valgstederne lukker klokken 22 (klokken 23 dansk tid), og et resultat af folkeafstemningen ventes tidligt fredag morgen.

Skotland og England har været i union i 307 år.

/ritzau/Reuters

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip