Magnussen: Frustrerende at blive overhalet

Den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen fik en forrygende start på søndagens britiske grandprix på den legendariske Silverstone-bane, da han på ingen tid røg fra femte- op til tredjepladsen.

Slutresultatet endte dog med at blive en syvendeplads, og det skuffer Magnussen.

- Det er aldrig helt tilfredsstillende at være oppe som treer og ryge ned som nummer syv. Det så ud til at være nemt at overhale mig. Jeg havde problemer med at holde Ferrari og Red Bull bag mig.

- Men i Østrig var vi glade for at blive syver, og vi blev syver igen i dag, så der er ikke så meget at sige til det, siger Magnussen og tilføjer:

- Det er selvfølgelig frustrerende at ryge baglæns, men teamet gjorde det godt i denne weekend med det, vi havde.

Magnussens teamkammerat, Jenson Button, blev nummer fire, så sammenlagt endte det med en ganske fin weekend for McLaren i teamets hjemmebaneløb.

- Jeg havde ikke speeden i dag. Jenson så ud til at være hurtigere, og det endte med et godt resultatet for teamet, siger Magnussen.

I den samlede VM-stilling er Magnussen nummer ni med 35 point. Det er 20 point færre end Button, der er nummer otte.

Søndagens løb blev vundet af hjemmebanefavoritten Lewis Hamilton (Mercedes), der halede gevaldigt ind på sin teamkammerat og den førende i VM-stillingen, tyske Nico Rosberg, som udgik af løbet.

Rosberg topper med 165 point, kun fire mere end Hamilton.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip