Malawis præsident langer ud efter Madonna

Aller

11 år siden

|

11/04/2013
Sangerinden anklages for at overdrive sine bidrag til det fattige sydafrikanske land og får hug for den særbehandling, hun krævede under sit ugelange ophold. Kritikken kommer fra allerhøjeste sted og handler blandt andet om, at Madonna skal have forsøgt at unddrage sig sikkerhedskontrol ved afrejsen. Popdronningen blev angiveligt svært overrasket, da hun og hendes fire børn fik besked på at stille sig i kø og lade sig klappe på lommerne ligesom alle andre rejsende i hovedstaden Lilongwes lufthavn, selv om familien skulle flyve med Madonnas private jet. Præsident Joyce Bandas kontor skriver i en udtalelse, at sangerinden forsøgte at opnå VIP-behandling ved at bruge sin berømmelse: »Det er da rigtigt, at Madonna er en internationalt berømt musiker, men det pålægger ikke nogen regering, heller ikke Malawis, en forpligtelse til at give hende status som et statsoverhovede«, skriver præsidenten og langer også ud efter Madonnas humanitære indsats. Det hedder blandt andet, at popstjernen ønsker »at lænke Malawi til en evig taknemmelighedsgæld«. Allerede i påsken var præsident Banda ude med riven: »Hvor er de 10 skoler, Madonna siger, hun har skænket Malawi? Hun har opført nogle bygninger, hvor der allerede var skoler og har renoveret eksisterende faciliteter andre steder. Det er en fornærmelse mod befolkningen. Hun skal ikke lyve for resten af verden på vores bekostning«, tordnede præsidenten. Madonnas talsmand Trevor Neilson afviser kritikken og hævder, at de hårde ord skyldes, at Joyce Bandas yngre søster Anjimile Mtila-Oponyo fornylig blev afsat som direktør for sangerindens humanitære fond Raising Malawi. Neilson fastholder også, at Raising Malawi yder de største private humanitære bidrag, den forarmede nation modtager. »Man skulle tro, regeringen var glad for, at Madonna deler ud af sin tid og sine penge«, bemærker han.

Dagens topnyheder