Malaysisk passagerfly styrtet ned i Ukraine

Skrevet af admin

17/07/2014

Dagens topnyheder

Malaysisk passagerfly med 295 om bord er styrtet ned i Ukraine nær den russiske grænse, skriver nyhedsbureauet Interfax, der henviser til kilder i luftfartsindustrien.

Boeing-flyet var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur.

Reuters skriver, at flyet fløj i 10 kilometers højde over det østlige Ukraine.

- Flyet styrtede ned på den ukrainske side af grænsen, siger en russisk luftfartskilde til Reuters.

Iagttagere siger til BBC, at det ikke kan udelukkes at flyet er blevet skudt ned.

Det vil dog kræve meget avancerede våben at nedskyde et passagerfly i stor højde.

Rusland afviste tidligere torsdag ukrainske beskyldninger om, at Rusland skulle have skudt et ukrainsk SU-25 kampfly.

I marts forsvandt et fly fra Malaysia Airlines med 239 personer om bord.

/ritzau/Reuters