Mand affyrer snydepistol under tumult på Rådhuspladsen

Uenighed mellem flere personer på Rådhuspladsen i København endte natten til tirsdag med, at en person trak en pistol og affyrede et skud op i luften.

Der var dog ikke tale om en rigtig pistol med skarpe skud, oplyser Københavns Politi.

- Det var en såkaldt løsskudspistol, og ingen er kommet noget til, siger Sune Christensen, central efterforskningsleder, til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.45.

Gerningsmanden stak af efter episoden, men han er nu blevet anholdt. Politiet har desuden fundet pistolen, der var blevet smidt under en bil.

Den anholdte er omkring 20 år og kommer fra Sverige eller Norge.

Han var kommet i skænderi med en gruppe personer - også fra Sverige eller Norge - i nærheden af en 7-Eleven butik ved indgangen til Strøget.

- Vi ved ikke, hvad de toppedes om, siger Sune Christensen.

- Men inden havde den her gruppe af personer, som han var flygtet fra, fået fat i ham og givet ham nogle slag, uddyber efterforskningslederen.

De fleste af de involverede var fulde eller påvirkede af stoffer.

Gerningsmanden blev anholdt bag rådhuset i København.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip