Mand fik sin kæreste til at spise sin egen hund - men det var ikke det værste, han gjorde

Skrevet af Ronja Ryde

13/09/2014

Mest læste i dag

“Hvordan smagte din hund?”

Sådan stod der i den skræmmende besked, som en kvinde modtog fra sin 34-årige kæreste, Ryan Watenpaugh.

Den californiske kvinde kontaktede politiet den 9. september og fortalte, at hun havde været offer for vold og stalking af sin kæreste. I løbet af deres syv måneder lange forhold var hun gentagende gange blevet banket af manden.

Det skriver KRCR News.

LÆS OGSÅ: Mand sætter ild til kærestens underliv mens hun sover

Et af de voldsomme overgreb fandt sted 4. august, hvor det lykkedes hende at slippe væk.
Da hun kom hjem igen, kunne hun ikke finde sin lille hund, Bear.

I sidste uge fandt kvinden igen sammen med sin voldelige kæreste, og, angiveligt for at blive genforsonet med, havde han tilberedt et måltid, som indeholdt kød.

Tre dage senere spurgte han i en sms, hvordan hendes hund havde smagt.

Men her stoppede mandens sindssyge handlinger mod sin kæreste ikke: I tirsdags efterlod han en plastikpose på kvindens dørtrin, som indeholdt hundens fire afskårne poter.

Dét blev dråben for kvinden, som nu gik til politiet og fortalte dem hele historien.

Da den 34-årige voldelige dyremishandlers hjem blev gennemsøgt af politiet, fandt de en AK-47-riffel og en del patroner.

Ryan Watenpaugh blev anholdt senere samme dag, da politiet stoppede ham i et lyskryds i Shasta County, Californien.

Nu er han blandt andet sigtet for vold mod sin kæreste, stalking og dyremishandling. Han vil desuden formentlig blive sigtet for overtrædelse af våbenloven.