Mand kører bil samtidig med han onanerer til porno på sin mobil, men så går det galt

Skrevet af Jesper Larsen

27/01/2016

Dagens topnyheder

Noget af det første man får at vide, når man skal tage kørekort er, at man skal holde øjnene på vejen og begge hænder på rattet. 

Et tragisk uheld i USA giver nu nyt liv til det klassiske råd, selvom man må sige, at det er på en noget bizar baggrund. 

58-årige Clifford Ray Jones var ude at køre i Detroit i de tidlige morgentimer søndag, da han endte med at køre af vejen, fordi han var uopmærksom, skriver CBS News. 

Men hvor uopmærksomhed i trafikken oftest bliver forbundet med indstilling af radioen eller telefonsamtaler på mobilen, så skyldtes Clifford Ray Jones uopmærksomhed noget lidt mere usædvanligt. 

Han var nemlig i fuld gang med at onanere til en pornofilm på sin mobil, hvilket gjorde ham så opstemt og uopmærksom, at han ikke så, at han var ved at køre af vejen. 

Da han kørte galt, skete det med så voldom kraft, at han blev kastet ud gennem soltaget, da han ikke havde sikkerhedssele på. 

Da politiet fandt ham efter ulykken kl. 3.30 om natten, havde han ingen bukser på, og ifølge politiet i Detroit, er det det mest bizarre uheld, de har set.