Mand såret af skud og knivstik på Aarhus-egnen

Et slagsmål i Tilst ved Aarhus endte søndag eftermiddag med, at en 22-årig mand blev såret af både skud og knivstik.

- Han er blevet såret af to skud i det ene ben og af et ukendt antal knivstik i højre skulder og arm, fortæller vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Den 22-årige er søndag aften udenfor livsfare.

Flere personer deltog angiveligt i slagsmålet, der fandt sted på Mundelstrupvej.

- Men vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om, siger vagtchefen.

Politiet har søndag aften endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med opgøret.

- Vi er i fuld gang med efterforskningen og oplyser ikke yderligere før mandag, fastslår Peter Hunniche.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip