Mands forældre tilbyder ham 1,5 million kroner for aldrig at kontakte dem igen

Skrevet af Alexander Klemp

24/02/2015

Dagens topnyheder

En mand har delt en post på Reddit, hvor han spørger om råd til et noget usædvanligt tilbud, som han har fået af sine forældre. 

De tilbyder ham 1,5 million kroner for at flytte hjemmefra, og aldrig kontakte dem igen. 

Læs også: Kræver, at forældre bliver betalt for at passe deres syge børn

Han skriver, at han har besluttet sig for at tage pengene, og beder brugerne af Reddit om råd til hvordan han skal investere dem. 

- Da jeg voksede op, var jeg lidt den der "tabte søn", eftersom min bror var bedre end mig til alt. Jeg var ikke en taber, men han var bare bedre i skolen, til sport, det sociale osv.,- fortæller han.

Han fortæller videre, at han ikke helt forstår, hvorfor hans forældre skammede sig over ham. Han var den stille type, der ikke stillede sig i vejen.

Læs også: En mand havde mistanke om, at konen var utro - så han lavede en plan

Efter hans bror døde i en ulykke blev forskelsbehandlingen værre. 

- Jeg fik egentlig bare nok. Jeg gjorde dog ikke noget radikalt anderledes, men svarede tilbage og forsvarede mig selv,- siger han.

Læs også: 59-årig kvindes datter døde: Nu vil hun føde datterens barn via kunstig befrugtning

Efter han tog på universitetet blev deres forhold dog bedre. Men det faldte hurtigt tilbage i samme mønster, da han var nødt til at flytte hjem igen, da han var arbejdsløs. Ironisk nok fordi han ikke ville modtage hjælp fra dem. Han har nu ledt efter et job i lidt over et år, men det er ikke lykkedes ham at finde et job endnu. 

Det var i sidste uge, at hans forældre sagde, at de ville give ham pengene for at forsvinde, og aldrig kontakte dem igen.