Fem eller seks pansrede mandskabsvogne er kørt ind i den østukrainske by Slavjansk. Et af køretøjerne viser det russiske flag, siger Reuters øjenvidner.
De pansrede mandskabsvogne, der ikke bære synlige kendetegn, men som kører med et russisk flag, er også kørt gennem den østukrainske by Kramatorsk.
Det sker dagen efter, at myndighederne i Kijev indledte en militær operation for at fjerne prorussiske separatister fra offentlige bygninger.
Snesevis mænd i camouflage-uniformer sidder oven på de pansrede køretøjer, mens de kører gennem byen ledsaget af en militær lastbil.
Der er medieforlydender om, at det drejer sig om soldater fra den ukrainske hær, der er gået over på den prorussiske side.
/ritzau/Reuters