Matchfixing-sag: Hovedvidne trækker tilståelse tilbage

Skrevet af admin

26/08/2014

Dagens topnyheder

En 27-årig mand, som erkendte matchfixing af to fodboldkampe i 1. division tilbage i 2010, trækker sin tilståelse tilbage. Politiet har angiveligt presset ham, og han nægter sig skyldig, skriver Berlingske.

Han siger til avisen, at han ikke kan genkende de tre forhold, som anklagemyndigheden lægger frem.

Den 27-årige kan ikke genkende beløbene, der skulle være blevet spillet for, og han kan heller ikke genkende personerne, der skal være en del af sagen, skriver avisen.

Anklagemyndigheden kan til gengæld ikke genkende den 27-åriges udlægning af sagen.

Den 27-årige mand er sammen med fem andre mænd sigtet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved sammen at spille penge på kampe, som fire fodboldspillere fra Hvidovre IF blandt de sigtede havde indflydelse på.

/ritzau/