Matchvinder efter islandsk triumf: En stor aften

Island har fået en sensationel god start på EM-kvalifikationsturneringen med tre sejre på stribe.

Mandag kulminerede den lille fodboldnation med hjemmesejren på 2-0 over Hollands VM-bronzevindere. Swansea-angriberen Gylfi Sigurdsson tegnede sig for begge scoringer.

- Det er en stor aften for islandsk fodbold, meget stor. Vi har vundet for tredje gang i træk nu.

- Det er meget specielt for os. Men vi ved også, at det kun er begyndelsen. Der er stadig lang vej, siger Gylfi Sigurdsson ifølge nyhedsbureauet dpa.

Han har spillet en stor rolle i de tre sejre. Således scorede han i begge 3-0-sejre over Tyrkiet og Letland.

Op til kampen mod Holland havde han endda været tvivlsom på grund af en skade, men landstræner Lars Lagerbäck endte med at kunne råde over angriberen.

- Gylfi er en verdensklassespiller. Han er ikke bare god offensivt, men er også en verdensklasseforsvarer. Han er en af de bedste allroundspillere, jeg nogensinde har set, siger Lagerbäck ifølge nyhedsbureauet NTB.

Sejren kom ikke mindst i hus på en fremragende defensiv indsats, hvor Hollands offensive stjerner blev holdt nede på et minimum af chancer.

- Jeg er meget tilfreds med, hvordan spillerne og hele truppen har gjort det. Defensivt var det næsten perfekt. Vi kunne dog have haft bolden lidt mere, lyder det fra Lagerbäck.

Alle seks hold i gruppe A har nu spillet tre kampe, og Island og Tjekkiet topper med hver ni point, mens Holland følger efter med blot tre.

De to bedste kvalificerer sig direkte til EM i Frankrig i 2016, mens nummer tre kan avancere via playoff-kampe.

Island har aldrig tidligere kvalificeret sig til en EM- eller VM-slutrunde.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip