Mathilde Gøhler åbner op om misbrug

Skrevet af Mathias Busekist

31/08/2021
Her ses Remee til ELLE Style Awards 2019 sammen med Mathilde Gøhler. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Her ses Remee til ELLE Style Awards 2019 sammen med Mathilde Gøhler. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Mathilde Gøhler taler ud om at være blevet misbrugt, herunder i flere reklamer, hvor hun dog ikke har fået betaling for sin ydelse.

Mest læste i dag

Mathilde Gøhler, den kendte model og influencer, har i det seneste afsnit af "Remee & Mathilde" løftet sløret for, hvordan hun er blevet misbrugt i modelsammenhænge. 

"Jeg har nærmest prøvet alt efterhånden. Firmaer, som jeg har arbejdet med, som har misbrugt mine billeder. Lad os sige, de har betalt for rettigheder for et år, og så fire år efter finder jeg ud af, jeg stadig hænger steder, og det skal der jo selvfølgelig have været betaling for," kommer det fra Mathilde, som efterfølgende tilføjer:

"Det, der gør mig sur, er, når folk de misbruger noget i en annonce, som der skulle være betalt for, for det er jo mit arbejde, at folk skal betale mig, for at bruge mit ansigt, og det har vi set før, hvor min agent har måtte ud til firmaer og sige, at det der normalt koster 50.000. Det kan man jo faktisk, hvis man ville, retsforfølge," fortæller Mathilde i programmet.

Mathilde Gøhler mener, at der er tale om decideret tyveri. 

"Hvis man gerne vil bruge en model, der er dygtig, så skal man også give prisen, man kan ikke bare stjæle det og bruge det, som man har lyst til, det koster altså penge," siger Mathilde. 

Mathilde Gøhler har dog også selv oplevet at være i modvind for "tyveri", da hun blev anklaget for plagiat i forbindelse med sin nye tøjkollektion, som skulle have været hendes femte kollektion med NA-KD Denmark. 

Her var der tale om en badetøjskollektion, som man dog var nødsaget til at fjerne fra sortimentet.