Medie: Liverpool henter Chelsea-stjerne

Skrevet af Michael Lauritsen

28/03/2014

Dagens topnyheder

Der kan være defensiv forstærkning på vej til Daniel Aggers Liverpool. Merseyside-klubben vil gerne styrke forsvaret forud for næste sæson, hvor holdet, som det ser ud lige nu, skal ud og spille Champions League.

Ifølge den engelske avis, Metro, så er manager Brendan Rodgers mere end interesseret i at hente Chelsea-stjernen Ashley Cole.

Forsvaret har i perioder set vaklende ud for Liverpool. Særligt venstre back-positionen har været et tilbagevendende problem i løbet af sæsonen, og her kan Ashley Cole bidrage med værdifuld rutine.

Den 33-årige landsholdsspiller, der har kontraktudløb i Chelsea til sommer, har haft svært ved at tilkæmpe sig fast spilletid, siden José Mourinho overtog jobbet som manager.

Brendan Rodgers skulle angiveligt være så varm på Ashley Cole, at han har bedt Liverpools ledelse om dispensation til at tilbyde den 33-årige en kontrakt til sommer.

Liverpools transferstrategi er ellers ikke at hente spillere, der er oppe i alderen, skriver den engelske avis.