Medina flyver til Sverige i privat jetfly

Skrevet af admin

02/08/2014

Dagens topnyheder

Mens mange stadig nyder deres sommerferie, har den danske popdronning Medina et travlt program disse dage.

Fredag brugte hun på at skyde en musikvideo på Ibiza til hendes nye sang "Giv Slip", og tidligt lørdag morgen satte hun sig ind i et privatfly for at blive fløjet til den svenske hovedstad Stockholm.

Her skal hun optræde i det svenske tv-show Sommarkrysset på kanalen TV4 sammen med Sveriges ukronede popprins Anton Ewald. De skal synge duetten "This Could Be Something", som blev udgivet i starten af juli

- Slet ikke træt, skriver Medina ironisk på sin Instagram-profil under et billede, hvor hun sidder i det private jetfly. 

- Seks om morgenen, privat fly. Vi ses på tv om et par timer, fortsætter hun, mens hun i et hashtag udtrykker, hvor glad hun er for livet. 

Medina er også i gang med forberedelserne til Popstars, hvor hun sammen med Søren Rasted og Christiane Schaumburg-Müller skal være dommer.

Popstars vises på Kanal 5 til efteråret.

Newspaq