Medina inviterer fans til våd leg

Skrevet af admin

30/05/2015

Mest læste i dag

Der var gang i Medina fredag aften, da hun lavede sjov med sit hold efter at have spillet på to-dages festivalen Open Air Vejen.

Først blev der sagt tak for i aften med et videoklip, hvor Medina og venner danser fjollet rundt i deres backstage-rum, der denne aften var omklædningsrummet i en sportshal. Og dømmer man ud fra latterbrølene i rummet og Medinas yndige techno-tramper dans, så har det vist været en fornøjelig aften.

Lige bagefter delte Danmarks klubdronning så en video, hvor hun sammen med fem andre forsøger at drikke af sit champagneglas - med strakt arm.

#Drikdrinkmedstraktarmtour skriver Medina til videoen, hvor hun også skriver;

- Lad os se jeres #drikdrinkmedstraktarmtour, til sine følgere.

Det er dog ikke meget drink, der når at ramme munden, når Medina og crewet hælder deres drinks ud med strakt arm, men sjovt ser det ud, og det kan helt sikkert gå hen og blive en sommertrend på de sociale medier, når de store festivaler sætter i gang.

- Adr, jeg fik det i øret, udbryder Medina sidst i videoen til vennernes morskab.

Sommeren byder på et travlt festivalprogram for hitsangerinden, der ud over at deltage i årets Grønne Koncerter også skal optræde på Skive Festival, Samsø Festivalen, til Thy Rock og på Vig Festival de næste par måneder.

Der er altså rig mulighed for at få et glimt af Medina, og når hendes hashtag ligefrem lyder "Drik drink med strakt arm tour", kan man jo håbe på, at hun gentager de fjollede aktiviteter nogle af de steder, hun spiller sommeren over.

Du kan se Medina og vennerne danse skørt rundt her: https://instagram.com/p/3SGJEcS7KW/?taken-by=officialmedinamusic

Og se hvordan det ser ud, når Medina forsøger at drikke med strakt arm her: https://instagram.com/p/3SQT9sy7Kh/?taken-by=officialmedinamusic

/ritzau/FOKUS