Mel solgt landet over tilbagekaldes: Fundet for højt indhold af syre

Skrevet af Nicolai Busekist

44 uger siden

|

12/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En særlig type mel, der er blevet solgt i hele landet, bliver nu tilbagekaldt. Det skyldes, at der er fundet for højt indhold af blåsyre i produktet.

Dagens topnyheder

Hvis du har købt hørfrømel på det seneste, er det ikke sikkert, at du bør bruge det. Det skal du i hvert fald holde dig fra at gøre, hvis der er tale om 'DIET FOOD Hørfrø mel' fra UNIKFOOD.

Virksomheden har været nødt til at tilbagekalde dette produkt, da der er fundet et for højt indhold af blåsyre. Derfor frarådes det at bruge det til din madlavning.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det tilbagekaldte produkt har en nettovægt på 250 gram, og kan kendes ved, at det har følgende EAN-nr.: 5901549275872.

Det oplyses også i pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen, at produktet har en bedst før-dato på 28.09.2023. Har du købt dette produkt, skal du derfor ikke bruge det, når du bager eller andet.

Da der er tale om en særlig form for mel, er den ikke blevet solgt i supermarkeder. Derimod er produktet blevet solgt i Helsam-butikker i hele landet.

Ligeledes har det også været muligt at købe produktet på en række webshops, herunder Helsams webshop.

UNIKFOOD har været nødt til at tilbagkalde produktet, da der er fundet et for højt indhold af blåsyre i produktet. Da det ikke kan udelukkes, at der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med dette, trækkes partiet retur fra markedet.

Har du allerede indtaget melet, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om du begynder at udvise symptomer. Hvis du oplever dette, skal du kontakte din egen læge, som kan hjælpe dig med at håndtere det på bedst mulig vis.

Af samme grund er det vigtigt, at du skiller dig af med produktet, hvis du har købt det. Du kan enten vælge at kassere det eller levere det tilbage til, hvor det er købt.