Allerede inden regeringens forslag om at stramme reglerne for familiesammenføring til asylansøgere overhovedet er endeligt vedtaget, kan det have lagt en dæmper på asylpresset på Danmark.
Sådan lyder det fra justitsminister Mette Frederiksen (S) på et samråd i Folketinget torsdag.
Efter en voldsom stigning i antallet af asylansøgere hen over sommeren kulminerede det i september, og i oktober - langt henne i den danske asyldebat - så man pludselig et markant fald igen.
Og nu betegner regeringen det ikke længere som "sandsynligt", at antallet af asylsøgere når op på de 20.000, der tidligere har været nævnt som et muligt slutfacit inden årets udgang.
Og selvom Mette Frederiksen nævner en række mulige forklaringer på den drastiske nedgang i oktober såsom efterårsstorme i Middelhavet, ændret asyl-tilgang i Italien og togstrejke i Tyskland, så nævner ministeren også sit eget asylforslag som begrundelse.
- Den bebudede asylstramning fra den danske regering kan have indflydelse. Men man skal være meget varsom med at konkludere på de enkelte komponenter, siger hun.
Justitsministeren har samtidig gjort det klart, at hun nu vil undersøge, om Danmark giver flere asylansøgere konventionsstatus som personligt forfulgte, end man gør i "sammenlignelige lande", sådan som dagbladet Politiken tidligere har beskrevet er tilfældet.
Fordelingen er afgørende, fordi konventionsflygtninge, som i Danmark udgør to tredjedele, går fri af regeringens kommende stramninger af asylperioden og retten til familiesammenføring.
Asylstramningerne behandles af Folketinget for første gang torsdag, men vil kun ramme det fåtal af flygtninge, som i Danmark får den såkaldte b-status. I andre EU-lande udgør den gruppe et stort flertal.
/ritzau/
