Mette Frederiksen: En rockerborg er en for meget

Landets kommuner skal have en mere præcis opskrift på, hvordan de kan gribe ind over for rockerborge.

Desuden skal myndighederne have lettere ved at forbyde ophold i klubhusene.

Det er et par af ambitionerne med et udvalg, som Justitsministeriet har nedsat.

Opgavebeskrivelsen til udvalget er blevet offentliggjort onsdag, og samtidig beklager justitsminister Mette Frederiksen (S), at nedsættelsen af udvalget er blevet forsinket.

Hun er "ærgerlig" over forsinkelsen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Udvalget skal levere opskriften på en ny vejledning til kommunerne om de muligheder, som planloven giver i forhold til indsatsen mod rockerborge.

Myndighederne skal også have en ny vejledning i, hvornår de må udveksle personfølsomme oplysninger om mennesker, der færdes i rocker- og bandemiljøet.

Men udvalget skal ikke se på, om det er muligt at opløse rockerklubber med henvisning til en bestemmelse i grundloven.

Hensigten er, at udvalget er færdig med sit arbejde i sommeren 2015.

I pressemeddelelsen onsdag giver justitsministeren udvalget disse ord med på vejen:

- Som justitsminister vil jeg ikke finde mig i den utryghed, som rockergrupper skaber for os andre.

- Derfor har jeg det grundlæggende sådan, at én rockerborg her i landet er én for meget, lyder det.

ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip