Mette ville bytte sin nyfødte pige væk

Skrevet af Marie Milling

13/04/2015

Dagens topnyheder

Der skulle en række tests til, men så var det også helt sikkert.

Mette Baus nyfødte datter ville ikke være i stand til at kunne høre, når en flymotor startede ved siden af hende. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Mette Bau følte det, som en stor sorg, da datteren fik konstateret en stærk hørenedsættelse.

Læs også: 65-årig mor til 13 venter firlinger

Første gang der skulle laves hørescreening, syntes moderen, det var så usandsynligt, at datteren skulle have et problem med hørelsen, at det næsten var spild af tid.

Men hurtigt skulle det vise sig, at netop i deres tilfælde gav det god mening.

For deres datter Lova var nemlig født, uden at være i stand til at høre det mindste, og det var svært at acceptere for Mette Bau.

Derfor har hum skrevet bogen “Tal til mig nu - Kom godt igennem, når dit barn har et høretab.”

I starten troede lægerne, at der kunne være tale om fosterfedt eller væske i ørene.

En anden pige
Men som flere test blev lavet, slukkedes håbet for moderen.

- De næste dage af Lovas liv stod i dyb kontrast til de første. Lykke, overskud og smil var med et blevet til angst, bekymringer og tårer, skriver Mette Bau.

I sin bog åbner hun op for alle de kontroversielle følelser, hun havde omkring sin datters høreproblemer.

Blandt andet skriver hun om følelsen af skam over at have ønsket, hun havde fået et andet barn.

Læs også: 10 ting ingen fortæller dig, inden du bliver far for første gang

- Når hun lå i armene på mig og sagde små lyde, fik jeg så dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare var ligeglad med det høretab. Hun var jo for pokker mit barn. Men jeg kunne ikke sige mig fri for, at jeg nogle dage havde lyst til at få en anden pige.

Mette Bau fortæller dog, at de lærte at elske livet lige så meget, som da de troede, at Lova kunne høre. Familien fik det rigtig godt igen. De skulle bare finde den rette vej - og derfor har hun nu skrevet en bog, som kan hjælpe andre i samme situation.

Se Mette Bau fortælle om sin bog her:

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: