Mikkel Hansen: Hårdt at tabe på den måde

At tabe er aldrig sjovt, men den var ekstra modbydelig, da Spanien vandt over Danmark i de sidste sekunder af onsdagens kvartfinale ved håndbold-VM i Qatar.

Det fortæller Mikkel Hansen i minutterne efter nederlaget på 24-25.

- Jeg er skuffet ligesom alle andre. Der er ingen tvivl om, at man som idrætsudøver, og når man er så tæt på, altid vil være rigtig skuffet.

- Den er selvfølgelig altid hård, når man taber med én på den måde. De scorer lige til sidst, og vi har ikke nogen timeout.

- Vi kunne egentlig bare få lov til at vente de sidste tre sekunder og kigge på de andre juble som sindssyge, siger Mikkel Hansen.

Danmark skal nu spille placeringskampe om at blive fra nummer fem til otte i turneringen. Det kan betyde en plads i OL-kvalifikationen at ende som mindst syver ved VM.

Den kommende modstander bliver Slovenien, som tabte en af de andre kvartfinaler til Frankrig.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip