Millionærens tricks: Sådan vandt jeg i Lotto syv gange

Skrevet af Lotte Sørensen

11/11/2013

Mest læste i dag

Der skal mere end bare held til at vinde i Lotto. Det mener Richard Lustig fra Florida, der har vundet syv store pengepræmier. Første gang var i 1992.

- På det tidspunkt var vi ligesom alle andre, vi levede fra lønseddel til lønseddel. Jeg vandt to uger efter min søns fødsel, og sundhedsforsikringen dækkede ikke alle vores hospitalsudgifter, så vi vidste ikke, hvordan vi skulle betale resten af regningerne. Og vi boede også i et gammelt hus, hvor taget var utæt. Og det var ligesom en scene fra film - hver gang det regnede, satte vi spande ud for at samle vandet. Så da jeg vandt den første præmie, betalte jeg hospitalet og fik taget repareret som det første, siger Richard Lustig til Huffington Post.

Læs også: Vandt 45 millioner kroner og begyndte at tude

De følgende år vandt han flere store præmier, men det var først efter noget tid, at det gik op for ham, at han havde et system.

- Selvom alle sagde, at jeg bare var en heldig fyr, og at der ikke findes nogen metode, sagde jeg: Jeg har vundet fire gange. Hvordan kan du sige, at det blot er held? siger Richard Lustig.

Hans system er som følger:

- Hvis du vælger dine egne numre og spiller på dem hver gang og aldrig ændrer dem, så bliver dine odds faktisk lidt bedre, hver gang du taber. Ikke meget, men lidt bedre, siger han.

Han anbefaler også, at man researcher på sine tal, så man ikke spiller på en kombination, der tidligere har udløst en præmie.

Læs også: FAKTA: Her er Danmarks 10 største lottogevinster

Er man mere til skrabelodder, anbefaler han, at man ikke bliver grådig.

- Gå efter spil med mindre gevinster, for der har du bedre chancer for at vinde, siger han.

Han anbefaler, at man køber i hvert fald ti skrabelodder ad gangen.

Hans største gevinst var i 2002, hvor han vandt 842.000 dollars, svarende til 4,6 millioner kroner. Han anslår, at han sammenlagt har vundet over en million dollars - eller over 5,5 millioner kroner.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med