Mindfulness er ligeså effektivt som lykkepiller mod depression

Skrevet af Ninna Andreasen

21/04/2015

Mest læste i dag

Den udbredte behandling mod depression er antidepressiv medicin.

Men mange patienter oplever bivirkninger ved medicinen, og blandt andet derfor satte en gruppe britiske forskere sig for at undersøge alternative behandlinger.

Studiet er blevet offentliggjort i The Lancet. Resultatet viser, at mindfulness-baseret kognitiv terapi virker nøjagtigt ligeså godt, som piller. 

Læs også: 7 tegn på, at du kan have en skjult depression

Tidligere studier har vist, at mindfulness og terapi har været virkningsfuldt, men det er første gang, det bliver sammenlignet med indtag af medicin.

Forskerne brugte en gruppe på 424 patienter, der flere gange har været ramt af depression, som forsøgspersoner. De delte dem op i to grupper: 212 patienter blev tilfældigt udvalgt til at få mindfullness-terapi, mens 212 andre skulle fortsætte med antidepressiv medicin.

Over en periode på to år var der ingen forskel mellem grupperne på, om depressionen kom tilbage. To af patienterne begik selvmord - en fra hver af forsøgsgrupperne.

Læs også: 4 grunde til, at du stadig er træt, når du vågner om morgenen

- Vi fandt intet bevis på, at mindfullnessterapi er overlegen i forhold til behandling med antidepressiver i forhold til at forebygge tilbagefald til depression. Begge behandlinger blev kædet sammen med positive resultater i forhold til tilbagefald, resterende depressive symptomer og livskvalitet, konkluderer forskerne.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: