Minister: Dødstal efter skælv kan stige til 4500

Dødstallet fra det kraftige jordskælv i Nepal kan muligvis nå op på 4500, siger Nepals informationsminister, Minendra Rijal, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er omkring tre gange så mange, som der lørdag aften dansk tid er meldt omkommet.

Tidligere skrev landets finansminister, Ram Sharan Mahat, på Twitter, at antallet af dræbte meldes oppe på 1457. Han har oplysningerne fra Nepals hær, der deltager i redningsarbejdet.

- De største ødelæggelser har fundet sted i Gorkha-distriktet, epicentret for jordskælvet, siger informationsministeren med henvisning til et område vest for hovedstaden Kathmandu.

Samtidig siger nepalesisk politi ifølge dpa til nyhedssitet Kantipur, at 45.000 mennesker er kvæstet på grund af det kraftige jordskælv, der er målt til 7,8.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger fra Kantipur om de kvæstede, og antallet kan ikke umiddelbart bekræftes fra andre kilder.

Informationsministeren tilføjer, at Nepals hær har indledt en redningsaktion med helikoptere, der har særligt udstyr som gør det muligt at søge efter overlevende, selv om det er mørkt.

/ritzau/dpa

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip