Minister til Boko Haram: Glem alt om at erobre by i Niger

Skrevet af admin

14/03/2015

Mest læste i dag

Boko Haram er ikke længere i stand til at erobre en eneste by i Niger, siger en minister fra Niger lørdag, efter en regional indsats for at øge kampen mod den ekstreme islamistiske gruppe.

Tusindvis af soldater fra Niger og Tchad, som er samlet i den sydøstlige del af Niger, har sidste søndag indledt en massiv land- og luftoffensiv mod den islamiske gruppe, og det lykkedes styrkerne at generobre den nordøstligt beliggende nigerianske by Damasak.

- Situationen er under fuld kontrol. Der er ikke længere nogen mulighed for, at Boko Haram kan erobre byen. Risikoen for angreb er markant reduceret efter at have elimineret alle de mulige aktører, siger viceminister Mohamed Bazoum fra Niger under et besøg i Elfenbenskysten.

- Det er en følelse af total ro, der breder sig med tanke på, at Boko Haram er en saga blot, siger han.

Han siger, at situationen var langt fra den virkelige, helt irrationelle panik, der havde grebet Niger efter den Nigeria-baserede jihadistgruppe Boko Harams første angreb på nabolandet Niger i februar.

Siden 2009 er flere end 13.000 mennesker dræbt og 1,5 millioner drevet fra hus og hjem som følge af Boko Haram-konflikten, mens grænseoverskridende angreb på nabolande fra Boko Harams højborge i Nigeria har øget frygten for sikkerheden.

En regional koalition hævder, at den i de senere uger har opnået en række sejre i områder, der har været i oprørernes hænder. Det er sket som en del af en operation for at rydde og kontrollere det nordøstlige Nigeria i god til inden præsidentvalget 28. marts.

Der har ikke været rapporter om angreb fra Boko Haram i Niger i næsten to uger.

Regionale styrker har været særligt aktive i Gamboru-området i Nigeria på grænsen til Cameroun. Nigeria grænser op mod Tchad, Niger og Cameroun omkring Tchad-søen.

/ritzau/AFP