Misbruger tæsket ihjel i Skanderborg

admin

10 år siden

|

04/04/2014

Dagens topnyheder

En mand fra misbrugsmiljøet i Skanderborg er blevet dræbt i sin lejlighed.

Den 48-årige mand er blevet offer for stump vold, lyder det fra politiet.

- Der er tale om betydelige skader flere steder på kroppen, siger politiinspektør Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Offeret blev fundet i en lejlighed i socialt boligbyggeri på Poul la Coursvej torsdag aften ved 19-tiden.

Politiet siger, at manden færdedes i miljøet af misbrugere i byen.

Betjente vil opsøge så mange som muligt fra miljøet for at høre, om de har kendskab til, hvad der er sket.

Politiet søger desuden vidner, der kan have set noget i området, hvor den 48-årige boede alene i lejligheden.

For eksempel hvis nogen kørte væk fra stedet i høj fart, eller på anden måde gjorde opmærksom på sig selv.

Det er interessante tidspunkt for politiet er mellem tirsdag og torsdag, fortæller politiinspektør Steen Edeling.

Liget skal senere fredag obduceres.

/ritzau/