Forside Nyheder Mobilepay trak dankort-omsætningen i januar op

Mobilepay trak dankort-omsætningen i januar op

Mobilepay trak dankort-omsætningen i januar op

Lige nu læser andre

Umiddelbart peger tallene for danskernes dankortbrug i januar måned på, at der endelig er kommet gang i privatforbruget herhjemme.

Men stigningen på 6,6 procent i forhold til januar måned sidste år skal tages med forbehold, siger Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank.

– Mobilepay tæller med i dankortomsætningen, men er helt overvejende overførsler og ikke forbrug.

– Hvis man renser for det, faldt dankortomsætningen faktisk med 0,1 procent fra december til januar. Selv om man tager højde for faldet i forbrugerpriserne, tyder det ikke på nogen fremgang i privatforbruget, siger han i en pressemeddelelse.

Læs også

Fraregnet Mobilepay er stigningen i dankortomsætningen steget 3,1 procent det seneste år, og det er “ikke prangende”, mener Las Olsen.

Han forventer dog, at forbruget takket være en større realindkomst vil stige i 2015, og det samme gør Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

– De er ingen tvivl om, at forudsætningerne for en pæn fremgang i privatforbruget er til stede. Danskernes formuer er store, købekraften stiger blandt andet som følge af den lave benzinpris, ligesom bolig- og arbejdsmarkedet er i bedring og forbrugertilliden i top, siger han i en analyse.

Sammenlagt endte dankortomsætningen i januar på 26,1 milliarder kroner.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK