Forside Nyheder Mobiler købt af fængselsbetjent fundet hos indsatte

Mobiler købt af fængselsbetjent fundet hos indsatte

Mobiler købt af fængselsbetjent fundet hos indsatte

Lige nu læser andre

Fundet af fire mobiltelefoner hos fanger i Statsfængslet i Vridsløselille har skabt store problemer for en 33-årig fængselsbetjent.

Politiets efterforskning har nemlig vist, at netop de fire mobiler er købt af betjenten, og nu risikerer det at koste han en dom ved Retten i Glostrup.

Telefonerne blev fundet under en razzia 7. januar 2015, og tidligere har manden erkendt den ulovlige indsmugling.

I et retsmøde tirsdag bekræfter den tiltalte, at han i løbet af efteråret 2014 købte de fire telefoner i Elgiganten i Nykøbing Falster. Men nu nægter han sig skyldig.

Læs også

– Hvorfor købte du fire mobiltelefoner, spørger senioranklager Steen Ulriksen.

– Det husker jeg ikke.

– Hvad skete der med de fire mobiltelefoner?, vil anklageren vide.

– Det husker jeg ikke.

– Kan du give mig en god forklaring på, at de alle er fundet i Vridsløselille?

– Nej, lød det fra den skaldede mand.

Udover anklagen om indsmugling af telefoner skal manden have leveret spiritus til de indsatte. Også her nægter han sig skyldig.

I samme sag er to indsatte tiltalt for at have været i besiddelse af mobiltelefoner i fængslet. Den ene har i retten erkendt at være i besiddelse en af telefon. Den anden nægter sig skyldig.

Der ventes dom i sagen senere tirsdag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK