Modeltog i lange baner i Vejen

Skrevet af Elo Christoffersen

03/11/2012

Dagens topnyheder

I denne weekend sætter modelbanefolk fra hele regionen kursen mod festsalen på Østerbyskolen i Vejen med deres hjemmebyggede modelbanemoduler i bagagebæreren. Det sker for at sætte dem sammen til en lang modelbane, skriver Vamdrup Netavis.

Det er gruppen ”modulsammenslutningen”, som har sat hinanden stævne i Vejen. Der ventes omkring et halvt hundrede modelbanebyggere til stævnet medbringende omkring 60 enkelt moduler.

I dag er salen et lukket land. Men søndag formiddag klokken 10 slås dørene op til festsalen for alle interesserede og de forbliver åbne til klokken 16. Her kan du se og høre om alt, hvad der er værd at vide om modeltog i lange baner i alle tænkelige afskygninger.

Og til sidst kan det fortælles, at der er gratis entre til alle herlighederne.