Forside Nyheder Mødte pige med dybe ar på armen – hvordan havde...

Mødte pige med dybe ar på armen – hvordan havde du reageret?

Mødte pige med dybe ar på armen – hvordan havde du reageret?

Lige nu læser andre

– Jeg har netop haft en mærkelig oplevelse.

Sådan indleder den socialdemokratiske folketingskandidat, Mattias Tesfaye, sin fortælling om en oplevelse, han havde lørdag i toget.

På sin Facebook-profil fortæller han om mødet med en ung pige, der havde 'mange dybe ar på underarmen'.

– Hun er åbenbart en af dem, der påfører sig selv skader og smerte ved at skære i sig selv. Nogle af arrene havde stadig skorpe på. Det så temmelig ubehageligt ud, skriver Mattias Tesfaye.

Læs også

Politikeren fortæller, at han til sidst besluttede sig at spørge hende, hvordan hun havde det.

– Ad helvede til, lød svaret, før hun forlod toget.

Mattias Tesfayes opslag er nu delt mere end 2700 gange, mens næsten 26.000 har klikket 'synes godt om'.

Og i kommentarfeltet roses socialdemokraten for sin handling.

– Hold kæft hvor har vi brug for flere af din slags Mattias Tesfaye, skriver en eksempelvis.

– Flere mennesker som dig tak! Jeg er selv selvskader, og når folk får øje på mine ar i offentligheden får jeg et dømmende og afskysvækkende blik – kan med sikkerhed sige dig at den pige aldrig glemmer dig, da du i stedet for at tie stille faktisk viste interesse for hvordan hun havde det  Du er et godt menneske!, skriver en anden.

Mattias Tesfaye slutter sit opslag op med en opfordring.

– Du kender hende formentlig ikke. Men mon ikke du kender en anden teenager med ondt i livet? Måske bør vi voksne tænke lidt mindre på os selv – og lidt mere på de børn og unge i vores omgivelser, der har brug for os. Jeg har i hvert fald en bekendt, jeg skal have ringet til.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: