Monaco: Jakob Poulsen skifter til FC Midtjylland

admin

|

20/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den franske klub AS Monaco oplyser på sin Twitter-profil, at klubbens danske spiller Jakob Poulsen skifter til superligaklubben FC Midtjylland.

Den tidligere danske landsholdsspiller har længe været milevidt fra spilletid i den styrtende rige fyrstedømme-klub, der for tiden indtager andenpladsen i Ligue 1.

Twitter-beskeden melder ikke ud om handlens detaljer.

FC Midtjyllands oplyser på sin hjemmeside, at klubben er enig med Monaco om et køb af Poulsen

- Endnu mangler FC Midtjylland at blive enige med Jakob Poulsen omkring spillerens personlige kontrakt, men klubben forventer, at kontrakten vil blive underskrevet.

Dermed tyder alt på, at Poulsen skal være med til at hjælpe midtjyderne med at holde fast i den førsteplads i Superligaen, som klubben overvintrer på.

Poulsen skiftede i 2012 til Monaco fra netop FC Midtjylland. Han står noteret for 23 kampe for den sydfranske klub.

Han har tidligere optrådt for superligaklubberne Esbjerg og AGF samt hollandske Heerenveen. Han har spillet 23 kampe for det danske landshold.

/ritzau/

Ads by MGDK