Mor har bortført 4-årig pige fra Herning til Kina

Skrevet af Ann Katrine Warren

06/12/2012

Dagens topnyheder

En 33-årig kvinde fra Herning har bortført sin egen datter til Kina. Moderen, som er kinesisk, tog i sommer barnet med på en fire ugers ferie, men de er ikke vendt tilbage. Det skriver aoh.dk.

Lokalpolitiet i Herning fremstiller i dag den 33-årige mor i grundlovsforhør in absentia. Med en fængslingskændelse kan politiet nemlig efterlyse hende via Schengen-samarbejdet.

Kvinden har været gift med en 32-årig dansk mand. De boede sammen i Herning og fik datteren, som de stadig havde fælles forældremyndighed over. Faren har nu fået tilkendt forældremyndigheden over pigen, og han har meldt sagen til politiet.

Kina og Danmark har ingen aftale om udlevering af personer.