MTV-stjerne gifter sig med tysk model

Skrevet af admin

30/06/2014
Paparazzi-fotografer og nysgerrige blikke var der ikke mange af, da én af modens helt store it-girls, Olivia Palermo, forleden giftede sig med den tyskfødte model Johannes Huebl. Den 28-årige Palermo, der tidligere har medvirket i realityserien "The City" på MTV, var nemlig fast besluttet på, at brylluppet skulle være en intim begivenhed. Parret valgte derfor at gifte sig i en fredelig park i Bedford, New York, og det var kun den allernærmeste omgangskreds, der var inviteret med som vidner. - Vi har virkelig ønsket at holde denne smukke dag meget privat og speciel for os. Vi nød hele dagen i selskab med vores familier og to venner. Bedford er sådan et smukt og romantisk sted, skriver hun på sin hjemmeside. Den lille ceremoni er dog kun begyndelsen på det celebre pars bryllup. Ifølge Olivia Palermos talskvinde planlægger parret nemlig en større og mere ekstravagant bryllupsceremoni i 2015. Det nygifte par blev forlovet nytårsaften, da Johannes Huebl friede til stilikonet under en ferie på den caribiske ø St. Barts. De har været sammen siden 2008, hvor de mødte hinanden gennem fælles venner. Newspaq

Mest læste i dag

Paparazzi-fotografer og nysgerrige blikke var der ikke mange af, da én af modens helt store it-girls, Olivia Palermo, forleden giftede sig med den tyskfødte model Johannes Huebl.

Den 28-årige Palermo, der tidligere har medvirket i realityserien "The City" på MTV, var nemlig fast besluttet på, at brylluppet skulle være en intim begivenhed. Parret valgte derfor at gifte sig i en fredelig park i Bedford, New York, og det var kun den allernærmeste omgangskreds, der var inviteret med som vidner.

- Vi har virkelig ønsket at holde denne smukke dag meget privat og speciel for os. Vi nød hele dagen i selskab med vores familier og to venner. Bedford er sådan et smukt og romantisk sted, skriver hun på sin hjemmeside.

Den lille ceremoni er dog kun begyndelsen på det celebre pars bryllup. Ifølge Olivia Palermos talskvinde planlægger parret nemlig en større og mere ekstravagant bryllupsceremoni i 2015.

Det nygifte par blev forlovet nytårsaften, da Johannes Huebl friede til stilikonet under en ferie på den caribiske ø St. Barts. De har været sammen siden 2008, hvor de mødte hinanden gennem fælles venner.

Newspaq