Muslimer frygter overfald: Tør ikke møde op til demonstration mod IS

Frygt for repressalier fra radikale muslimske miljøer får muslimer til at afstå fra at bakke op om en demonstration i Aarhus lørdag mod den radikale islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS), skriver Information.

Det mener Mohammed Sabah Ahmad, tidligere talsmand for Grimhøj-moskéen og arrangør af demonstrationen. Han fortæller også, at han ikke kan få imamer til at deltage i eller støtte demonstrationen.

- Den stilhed, der har været blandt muslimer, skal ikke opfattes som en accept af IS' handlinger. Den skyldes i stedet, at mange er bange for at blive overfaldet eller modtage hademails, hvis de offentligt tager afstand fra IS, siger Mohammad Sabah Ahmad, der har oplevet, at bekendte har fået trusler og hademails ved at give deres mening til kende om IS.

En af dem, der skal tale til demonstrationen, er 22-årige Julie Kayed, der bor i Gellerupparken.

Hun bekræfter, at mange muslimer frygter at sige IS imod i den offentlige debat:

- Mange tør ikke møde op til demonstrationen, fordi de er bange. Jeg er selv kvinde og muslim, men bærer ikke tørklæde. Det kan virke provokerende på IS-tilhængere. I Irak var jeg jo blevet dræbt af IS for ikke at bære tørklæde, siger hun til Information.

Det overrasker ikke forsker i radikalisering på Dansk Institut for Internationale Studier, Ann-Sophie Hemmingsen, at mange muslimer i Danmark frygter repressalier.

- Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at afgøre, om frygten for reaktioner fra IS-støtter herhjemme, er berettiget. Men det er meget forståeligt, at muslimer i Danmark, der viser deres modstand overfor IS, frygter, at IS' brutalitet i eksempelvis Irak kan blive fulgt op med handlinger fra IS-støtter herhjemme, siger hun til avisen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip