Mindre militærmagt og muligheden for oppositionsleder Aung San Suu Kyi for at stille op til præsidentvalget i Myanmar er rykket et skridt længere ud i horisonten.
En folkeafstemning om at ændre i landets militære forfatning fra 2008 kunne holdes i maj, men det er blevet udsat til efter et kommende parlamentsvalg, oplyser Shwe Mann, der er formand for Underhuset i Myanmar. Indtil da vil intet blive lavet om.
- I den nuværende politiske og administrative situation har vi ikke råd til at begå fejl i forbindelse med en ændring af forfatningen, siger han onsdag til journalister i hovedstaden, Naypyidaw, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dermed lægger der sig en skygge over Aung San Suu Kyis håb om at kunne stille op til landets præsidentvalg.
Suu Kyis parti fremlagde i juli knap fem millioner underskrifter, der opfordrer til forfatningsmæssige ændringer, som vil betyde, at militærets magt bliver svækket, mens det gøres lettere at stille op som præsidentkandidat.
Som forfatningen er nu kan Suu Kyi eksempelvis ikke stille op til præsidentvalget, fordi hendes børn har britisk statsborgerskab. En regel der ifølge den amerikanske præsident, Barack Obama, "er meningsløs".
Kritikken fra USA's præsident faldt, da han mødtes med Suu Kyi i sidste uge.
Oppositionslederen selv har kaldt forfatningen i det sydøstasiatiske land for "uretfærdig og udemokratisk". Hendes afdøde mand, som hun har to børn med, var brite, og børnene har derfor britiske pas.
Myanmars myndigheder har sagt, at der vil blive holdt valg i landet i den sidste uge af oktober eller første uge i november 2015 efter årtier med militæret ved magten, men det tyder altså nu på, at vælgerne i Myanmar ikke får mulighed for at sætte deres kryds ud for Aung San Suu Kyi.
De politiske spændinger i landet har betydet, at vestlige lande i mange år har haft sanktioner mod det sydøstasiatiske land for at presse regimet til at lave demokratiske reformer.
Oppositionens leder Aung San Suu Kyi blev i 1991 tildelt Nobels fredspris for sit engagement i kampen mod vold og sin indsats for forandringer. Hun har flere gange siddet i husarrest, men blev 1. april 2012 for første gang valgt ind i landets parlament ved et suppleringsvalg.
/ritzau/
