Det er den amerikanske forfatter Daniel Bergner, der i sin nye bog, What Do Women Want? Adventures in the Science of Female Desire, har dykket ned i nuværende og tidligere forskning om mænd og kvinders seksualitet. Han fandt ingen beviser på, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd. Faktisk tværtimod.
I bogen fortæller han om undersøgelser, hvor man har målt tilstrømningen af blod til kønsdelene hos både mænd og kvinder. Imens skulle de se på forskellige former for porno, og bagefter beskrive hvor tændte de var. Mens mændene var ærlige, tydede noget på, at kvinderne var langt mere tændte, end de ville være ved.
Læs også: Disse syv ting har alle mænd tænkt under sex
De blev vist almindelig mand-kvinde-porno, porno med to kvinder, med to mænd og film med chimpanser, der parrede sig. Fysisk tændte kvinderne på det hele, men sagde, at de ikke tændte på aberne og kun lidt på det homoseksuelle.
Mændene sagde, at de ikke var til aberne, tændte kun lidt på mændene, meget på heteroseksuel sex og virkelig meget på lesbisk sex, hvilket stemte fint overens med, hvad man kunne måle i deres krop.
Læs også: Så mange sexpartnere har danskerne
Andre undersøgelser viser, at kvinder faktisk mister seksuel interesse i deres kærester hurtigere end mænd, samtidig med at de tænder mere på fantasier om fremmede end om mænd, de kender. Det taler også for, at kvinder ikke er mere til at knalde den samme over længere periode.
- En af vores mest trøstende formodninger, at det kvindelige eros er meget bedre til monogami end den mandlige libido, næppe mere end et eventyr, mener David Bergner ifølge stuff.co.nz.
Han mener, at det er vores kultur og opdragelse, der får kvinder til at undertrykke og lyve om deres lyster.