Nadal er tilbage på træningsbanen efter operation

Skrevet af admin

02/12/2014

Dagens topnyheder

Den tidligere spanske verdensetter i tennis Rafael Nadal er tilbage på træningsbanen, efter at han i sidste måned gennemgik en blindtarm-operation.

- Jeg er fortrøstningsfuld omkring, at jeg snart kan vende tilbage til det niveau, som jeg havde, før alt dette skete, siger 28-årige Nadal til den spanske radiostation Cadena Ser.

Nadal, som i øjeblikket er nummer tre på verdensranglisten, havde en del skadesproblemer i 2014, men vandt alligevel fire turneringer. Blandt dem grand slam-turneringen French Open for niende gang i karrieren.

Ifølge planen vil Nadal spille turneringerne i Abu Dhabi og Doha i januar som optakt til grand slam-turneringen Australian Open, der begynder 19. januar.

/ritzau/