Forside Nyheder Nadal vinder sikkert trods blindtarmsbetændelse

Nadal vinder sikkert trods blindtarmsbetændelse

Nadal vinder sikkert trods blindtarmsbetændelse

Lige nu læser andre

Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal kom mandag godt fra start ved ATP-turneringen i Basel i Schweiz, selv om han døjer med blindtarmsbetændelse.

I første runde vandt han uden vanskeligheder over italieneren Simone Bolelli med 6-2, 6-2.

Nadal har ønsket at spille sæsonen færdig, inden han gennemgår en nødvendig operation og har været på antibiotika for blindtarmsbetændelsen i 10 dage.

Derfor var mandagens kamp en test for Nadal.

Læs også

– Jeg havde mine tvivl, om jeg ville være i stand til at konkurrere på et ordentligt niveau. Når man har været på antibiotika i 10 dage, går kroppen lidt ned, og man bliver mange for, hvordan man vil spille.

– Derfor er jeg glad for indsatsen. Det var en meget positiv sejr for mig, siger Rafael Nadal.

Spanierens håber at kunne spille sæsonens sidste store turnering, sæsonfinalen i London, der begynder 9. november.

I turneringen i Basel er han seedet til at møde schweizeren Roger Federer i finalen.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK