Naomi Campbell om Kate Moss: Hun er som en lillesøster

Skrevet af Aller Media

19/01/2014

Dagens topnyheder

Den 43-årige model Naomi Campbell fortæller nu åbent, at hun anser kollegaen Kate Moss som en lillesøster. Hun insisterer samtidig på, at der aldrig har været kamp mellem de to, fordi de er meget tætte.

En ny bog markerer Kate Moss’ 40 års fødselsdag. Læs om den på ELLE.dk

Naomi Campbell skrev i forbindelse med Kate Moss’ 40 års fødselsdag den 16. januar et rørende indlæg i avisen London Evening Standard. Her beskrev hun flere detaljer fra deres 22 år lange venskab, hvor der aldrig har hersket fjendtlighed eller dolke i ryggen mellem de to britiske modeller.

- Hun er som en lillesøster og 40 år eller ej, så er hun stadig min lillesøster. Jeg er stolt af Kate, jeg er meget stolt af hende. Jeg synes, at det hun har gjort, og det hun stadig gør er fænomenalt, skriver hun.

Kate Moss designer en ny kollektion for Topshop. Læs mere på ELLE.dk

Modellerne har altid støttet hinanden

Naomi Campbell mødte Kate Moss for første gang i Los Angeles i 1992, da hun var 18, og Kate Moss var 15. Hun fortæller, at de kom tættere på hinanden, fordi de begge er meget ærlige og støttede hinanden uanset, hvor de befandt sig i verden.

- Der var aldrig jalousi imellem os. Vi støttede altid hinanden, og var glade på hinandens vegne. Jeg har en enorm respekt for hendes mand James. Jeg elsker ham. Kate er også en fantastisk mor, skriver Naomi Campbell.

Kate Moss er ligetil

Modellen er også en stor fan af Kate Moss’ personlighed, som hun mener, er fuldstændig ligetil.

- Hun er ærlig, loyal og ligetil. Der er ikke noget pis. Hun er ikke selvhøjtidelig på nogen måde. Hun er som, hun er. Det elsker jeg ved hende, skriver Naomi Campbell.

I forbindelse med Kate Moss’ runde dag er der offentliggjort adskillige billedserier og en Playboy-forside med modellen. Desuden udkommer bogen Kate Moss af forfatteren Chris Roberts.

Af Juliane Olsen, ELLE.dk/NewsDesk  Aller Media