Napoli smadrer FC Midtjyllands næste modstander

Skrevet af admin

17/09/2015

Mest læste i dag

FC Midtjyllands næste modstander i Europa League, belgiske Club Brugge, fik torsdag en elendig start på gruppespillet.

På udebane mod Napoli tabte Brugge med 0-5 til det italienske storhold.

Den belgiske landsholdsspiller Dirk Mertens førte an i udraderingen af sine landsmænd, da han var med til at give de italienske værter en fremragende start på kampen.

Efter at Jose Callejon havde bragt Napoli i front med 1-0 efter fem minutter tog Mertens over og scorede to gange i løbet af kampens første halve time.

I anden halvleg øgede Marek Hamsik og Jose Callejon til slutresultatet.

Club Brugge var i sidste sæsons dansk klubfodbolds onde ånd, da det belgiske hold slog Brøndby, FC København og AaB i Europa League.

Det store nederlag kan indikere, at Brugge måske ikke er lige så skarpe i denne sæson.

FC Midtjylland indledte gruppespillet med en 1-0-sejr hjemme over Legia Warszawa.

Det danske mesterhold gæster Belgien om to uger.

/ritzau/