Stor bøde til Netto efter klamme fund: 'Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har fejet'

Skrevet af Mathias Busekist

26/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fødevarestyrelsen har givet butikken en sur smiley og en stor bøde.

Dagens topnyheder

Passende straf.

Sådan mener Fødevarestyrelsen efter at været til stede i en Netto-butik ved Sydhavn Station i København, hvor det mildest talt haltede med at få svinget kosten.

Ikke nok med at skulle betale 10.000 kroner i bøde, er en emoji, som man ikke ønsker at se i nærheden af en dagligvarebutik, blevet langet over disken.

Kontrolrapporten vidner om, at der var flere steder i butikken, hvor man fandt "hvid og grøn skimmellignende vækst", herunder i en køleenhed, hvor der blev opbevaret fersk kød.

Derudover har Fødevarestyrelsen fundet et "tykt lag støv" i en afløbsrist i et rum med frugt og grønt samt en "større mængde vand, som var rødligt, snavset og med vækster".

Fødevarestyrelsen kunne videre konstatere, at også vedligeholdelsen haltede.

"Virksomheden håndterer affald i baggård. Under tilsynet fremstår baggård rodet med unødvendig inventar samt plast, og organiske fødevarer såsom jordbær, rugbrød, kiwi og løg ligger på jorden omkring affaldscontainere," nævnes det i kontrolrapporten.

Det hele er nu bundet ud i en indskærpelse, der medfører to opfølgende kontroller, som Netto selv skal betale gebyr for.

I kølvandet på den haltende kontrol har en repræsentant for Nettobutikken udtalte følgende til Fødevarestyrelsens kontrollant, ifølge kontrolrapporten:

"Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har fejet herude, men det er noget tid siden."