NHL: Seks sejre i træk for Frederik Andersen

admin

|

23/10/2014

Dagens topnyheder

Med ishockeymålmanden Frederik Andersen som en af de bærende spillere vandt Anaheim Ducks torsdag morgen dansk tid 4-1 hjemme over Buffalo Sabres i NHL.

Frederik Andersen og Ducks er dermed noteret for seks sejre i træk. Danskeren leverede 22 redninger på gæsternes 23 forsøg i opgøret og blev kåret til kampens næstbedste spiller efter holdkammeraten Corey Perry, som scorede tre gange.

Danskeren var lidt over fem minutter fra at holde nullet for anden kamp i træk, men Buffalos Tyler Ennis fik scoret på Frederik Andersen mod slutningen af tredje periode.

Anaheim Ducks indtager førstepladsen i Pacific Division med seks sejre og et enkelt nederlag.

/ritzau/