Ni-årig antastet af børnelokker i Høje-Taastrup

Ann Katrine Warren

|

28/11/2012

Dagens topnyheder

En ni-årig pige var mandag eftermiddag på vej hjem, da hun blev antastet af en mand på Skolevej i Høje-Taastrup. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden spurgte pigen, om hun kendte Ali og forsøgte at lokke hende med sig hjem, hvor hun ville få noget at spise. Men pigen afviste ham og løb i stedet hjem.

Børnelokkeren beskrives som arabisk af udseende og lysebrun i huden. Han er 40-50 år, 165-185 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde skægstubbe, sort kort hår i siderne og var næsten skaldet på toppen. Desuden har han brune øjne.

I går var han Iført en sort stofjakke til omkring hofterne, åbenstående, lysegrå bukser og sorte sko. Han kørte formentlig i en nyere, sølvgrå personbil.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. 

Arkivfoto