Ni mennesker omkommet ved japansk jordskælv

Skrevet af admin

15/04/2016

Dagens topnyheder

Mindst ni personer er omkommet ved et jordskælv torsdag eftermiddag dansk tid i byen Kumamoto på øen Kyushu i det sydlige Japan.

Det skriver AFP.

Jordskælvet målte over 6,0 og fik angiveligt mindst 19 huse til at styrte sammen.

Ifølge BBC betyder det, at omkring 16.000 husstande er uden el, mens 38.000 hjem må undvære gas.

- Dødstallet er lige nu på ni, siger en officiel talsmand.

Over hundrede mennesker er kommet til skade, og de japanske myndigheder frygter, at der kan være personer fanget i de nedstyrtede huse.

Der er blandt de internationale medier uenighed om, hvor kraftigt jordskælvet var. Flere medier skriver 6,5, mens andre skriver 6,2.

/ritzau/AFP