Ni personer kvalt ihjel af riskager i Japan

Skrevet af Ninna Andreasen

05/01/2015

Dagens topnyheder

Dette års nytårsfestligheder i Japan er blevet hårdt ramt af en række ulykkelige dødsfald.

Ni personer er blevet kvalt i den traditionelle nytårsspise Mochi, som er en form for riskage. 13 andre er indlagt på hospitalet, og deres tilstand beskrives som alvorlig.

Det skriver The Guardian

Det er ikke unormalt, at japanere hvert år kommer til skade eller dør i forbindelse med indtagelsen af riskagerne, men antallet af dræbte og tilskadekomne i år er voldsomt højere end vanligt.

Hvert år advarer myndighederne japanerne om at skære kagerne ud i mundrette bider til børn og ældre. Kagespiserne opfordres også til at tygge ekstra grundigt, før de sluger.