Nick Cave giver ekstrakoncert i København

Skrevet af Ann Katrine Warren

15/02/2013

Dagens topnyheder

I dag klokken 10 åbnede billetsalget til Nick Cave & The Bad Seeds' koncert den 9. november. Og 17 minutter senere var billetterne revet væk.

Men så er det jo godt, at Cave & Co. har mod på en omgang mere og giver endnu en koncert samme sted den 8. november. Det oplyser arrangøreren Live Nation. Billetsalget til ekstrakoncerten er allerede skudt i gang på Billetnet.

Nick Cave & The Bad Seeds udgiver på mandag deres 15. studiealbum "Push The Sky Away". Bandet spiller i øvrigt også på årets Northside Festival.