Nicki Pedersen tager retur til svenske speedway-løver

Skrevet af admin

13/10/2015

Mest læste i dag

Den danske speedwaystjerne Nicki Pedersen skifter klub i Sverige.

Fra næste sæson skal Nicki Pedersen igen køre for Jönköping-holdet Lejonen, som danskeren også kørte for fra 2008 til 2010. Dermed bliver det et farvel til Dackarna, som Nicki Pedersen har kørt for siden 2014.

Det oplyser Nicki Pedersen på sin hjemmeside.

Hos Lejonen kommer Nicki Pedersen til at køre på hold med kendte navne som Chris Holder, Kenneth Bjerre og Hans Andersen, lige som det danske talent Anders Thomsen også kører for "løverne".

- Jeg glæder mig helt vildt til 2016, det er et meget spændende hold og et helt fantastisk publikum i Lejonen. Desuden elsker jeg den bane.

- Jeg vil gerne også gerne benytte lejligheden til at takke Dackarna, banepersonalet og de mange fans i Målilla for to gode år, siger Nicki Pedersen.

Sidst Nicki Pedersen kørte for Lejonen, vandt holdet to svenske mesterskaber og fik en enkelt andenplads.

I 2016-sæsonen kører Nicki Pedersen også for polske Leszno, med hvem han forlængede kontrakten i sidste uge. Derudover kører danskeren med i VM-serien.

/ritzau/