Nico Rosberg forlænger aftale med Mercedes

Skrevet af admin

22/07/2016

Dagens topnyheder

Den tyske Formel 1-kører Nico Rosberg har indgået en ny kontrakt med Mercedes-teamet, så de to parter nu har papir på hinanden frem til udgangen af 2018.

Det meddeler Mercedes på Twitter forud for weekendens grandprix i Ungarn.

Rosberg har kørt for den tyske gigant siden 2010. I 2012 vandt han sit første grandprix, og i alt har han vundet 19 grandprixer. Hans bedste sæsonplacering er andenpladsen, som han har opnået i både 2014 og 2015.

Den 31-årige tysker fører aktuelt VM-stillingen foran teamkollega Lewis Hamilton med et enkelt point.

Noget bedre så det ud for Rosberg efter sæsonens fire første løb, som han alle vandt.

Lewis Hamilton har ligeledes kontrakt med Mercedes til udgangen af 2018-sæsonen.

/ritzau/